HVEM ER JEG:
Jeg hedder Elena Michelsen, og er 42 år. Jeg har været uddannet zoneterapeut siden 2003, og har haft egen praksis siden da. Jeg er uddannet ved Forenede Danske Zoneterapeuter (FDZ) i København, og det blev startskuddet til en skøn karriere indenfor alternativ behandling og selvudvikling.
Jeg opdaterer og uddanner mig løbende indenfor sundhedsområdet, og er desuden
RAB-REGISTRERET. (Registreret Alternativ Behandler):
Registreringsordningen har eksisteret nogle år nu, og er blevet etableret af Sundhedsstyrelsen. Det er din garanti som klient for, at jeg har gennemgået et vist antal undervisningstimer på et ordentligt fagligt nivau, at jeg løbende efteruddanner mig, at jeg er forpligtiget til at behandle under "god klinisk praksis" m.m.
ANDEN ERHVERVSERFARING:
Ved siden af mit dejlige arbejde som behandler, har jeg i mange år arbejdet indenfor pædagogik (forskellige daginstitutioner), sundhed/pleje, og som støttelærer på en folkeskole.
Jeg bruger ofte mine erfaringer fra tidligere relevante jobs i mine behandlinger. At kunne gøre en forskel for andre mennesker, betyder meget for mig både professionelt og privat.
I dag arbejder jeg fuld tid i min klinik Hjertehuset, som jeg er medejer af sammen med Soong Hei Voigt, der primært arbejder med Healingsmassage og sindsro.